For en lang række fiskearter er der indført et mindstemål, og/eller en fredningstid. Formålet er at sikre, at fiskene kan nå at gyde og derved opretholde en bestand.

Informationsfoldere

Her er to foldere med mindstemål, fredningstider, billeder og beskrivelser af fiskene. Dels til web-læsning og dels til download/udskrivning som folder:

Ferskvandsfisk og printvenlig version

Saltvandsfisk og printvenlig version 

Mindstemål

Sådan måler du længden på fisk og krebsedyr

Genudsætning

Fisk under mindstemål og fisk fanget i fredningstiden skal du genudsætte hurtigst muligt – uanset om fisken er levende, skadet eller død. Det er under ingen omstændigheder tilladt at beholde, transportere eller opbevare fisk under mindstemål og fredet fisk.

Det er bedst at genudsætte fisken ved skånsomt at fjerne krogen under vand og så lade den slippe væk. Hvis en fisk tages op af vandet med hænderne, øges risikoen for, at den mister skæl, hvilket kan medføre, at den får infektioner og evt. dør efter genudsætningen.

Man bør ikke bære en fisk i krog og line, men anvende et fangstnet. Hvis fisken skal med hjem, skal den aflives.

Restriktioner for fiskeri efter torsk og laks i Østersøen

Fiskeristyrelsen har udgivet en folder, der informere om de gældende regler for fiskeri efter torsk og laks i Østersøen. 2024.
Dansk version / engelsk version.